søndag den 24. august 2014

Tuff on crime


Lige et stemningsbillede fra vores nye lejlighed. Vi flyttede lejlighed her på Guesthous i forgårs, det betød at vi kom ned i stueetagen, hvor vi så har en lille terasse og adgang til fælleshaven med legeplads og meget kold pool. Vi bor i ambasadekvarteret, og gik en tur ned til shoppingcenteret i dag, og det var let at se, at i dette kvarter kan vi vist godt føle os safe. Billedet er udsigten fra vores terasse og viser vores havemur der er forsynet med både elektrisk hegn og piktrådshegn. Dette forhindrer dog ikke en bold i at flyve den anden vej, når Carl er igang med verdensmesterskaberne på en meget lille fodboldbane.

Over muren kan vi også se tårnet på en LCMS (luthersk) kirke i Pretoria. Dem er der ikke mindre end tre af på denne gade, da menighederne samles i forhold til deres sprog. Vi kunne således gå til gudstjeneste i dag i den engelsksprogede menighed, hvor Magnus havde fornøjelsen af at hilse på en tidligere professor og en medstuderende fra hans tid på Fort Wayne Seminary for 10 år siden. Den medstuderende var nu blevet præst her i menigheden, og professoren var på besøg for at holde noget undervisning på det tilhørende præsteseminarium. Vi aftalte at mødes med præsten senere i uge 2 eller 3. På søndag regner Magnus med at tage Carl med over til kirken på billedet og overvære den tyske gudstjeneste - jeg tror nok, at jeg bliver nødt til at blive hjemme med Thembeka, selvom jeg selvfølgelig er ked af at gå glip af nogle gode tyske salmer :-)

Vi fik i øvrigt også lejlighed til at høre spontan afrikansk korsang i kirken under altergangen, hvor biblerne jo passende kan bruges som rytmebokse, når nu der ikke er nogen der har "husket" at tage trommer med :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar