tirsdag den 19. august 2014

Tror ikke at man kan blive mindre klar!!!

Er I klar? sådan har spørgsmålet lydt mange gange de sidste par dage, når vi har mødt eller talt med familiemedlemmer, naboer og kolleger. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at jeg kan blive mindre klar end jeg føler mig lige nu, her 4 timer før vi skal køre til Sjælland, for at flyve i morgen tidlig.
Mandag aften så det ellers rigtig godt ud. Jeg havde fået pakket til Thembeka allerede i weekenden, havde mentalt pakket til Carl og mig selv, og havde fået "guidet" (læst pålagt) manden til at få lagt det tøj frem, som jeg skulle pakke til ham. Mandag havde vi så fødselsdag for Carls klassekammerater, og godt hjulpet af min fantastiske svigermor, blev det endnu engang en stor succes med glade meget larmende børn. Mandag aften følte jeg mig altså træt, men i totalt overskud til at bruge tirsdag på at køre Carl til ambulatoriet for at få gipsen af, hvorefter jeg blot skulle bruge resten af dagen til at pakke, og nåh ja så manglede jeg jo lige bekræftelse på, hvor vi skulle bo, og om vi kunne komme til Durban på lørdag og se Carls børnehjem!!!

Her var det så at alt begyndte at gå galt. For at gøre en lang historie kort, brugte jeg det meste af dagen i går med at emaile og tale i telefon (inkl. en for mig sjælden episode af at snerre og true af en stakkels receptionist på AC børnehjælp) sagen varr den, at der åbenbart ikke er ret mange i den rand af officielle personer i DK og SA, der støtter vores ide om at tage Carl med til Durban på lørdag, og det blev som dagen skred frem sværere og sværere for mig at bevare fokus og mavefornemmelsen. Men nu er turen til Durban bestilt og aftalt med børnehjemmet, der glæder sig til at se ham. Carl glæder sig også - siger han da - og Magnus og jeg står klar til at fokusere på Carl alene i mødet med hans fortid.
Da alt dette nu var klaret, havde jeg pludselig travlt med at få pakket, og sent i går aftes, da jeg skulle skrive flybilletter ud, faldt så den næste bombe: Jeg opdagede pludselig at Thembeka ikke figurerer på vore flybilleter, og det slog mig, at jeg havde fået at vide, at de skulle udstedes andensteds fra, så det ville komme i en separat mail - hvilket de så IKKE er gjort. Jeg ringde til KLM, og de kunne bekræfte at der ikke var udstedt billet til noget spædbarn på denne tur, det ville hun så lige sætte igang, men her til morgen er der STADIG ingen billet, og jeg skal nu til at ringe til KLM igen.

Endelig har jeg så også reddet mig en gedin mandeinfluenza med feber hovedpine og snot over det hele .... så nej min kære omgangskreds jeg er OVERHOVEDET ikke klar til at skulle rejse om 22 timer......men bare rolig Thembeka min kære datter, mor kommer alligevel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar