lørdag den 30. august 2014

Høj på shopping og Cheesecake

Elsker de sydafrikanske priser. Almene dagligdagsvarer er egentlig ikke så meget billigere end i DK, men i dag kom tog vi så hen til et kæmpe shoppingcenter, som vi dog kun fik set en brøkdel af tror jeg. Det var nærmest lige så klaustrofobisk og svært at finde rundt i som Lyngby Storcenter, men hvad skal man også med en masse butikker, når man kan få det hele i Ackermans!

Mor blev sluppet løs i en godt en time, mens resten af familien gik på seafoodrestaurant, og her er resultatet:


Ackermans er en butik med børnetøj og sko mm til lidt mindre end H&M priser men med lidt flere farver end lyserød. og jeg fik købt tøj for ca. lige præcis 500 kr. til hver af ungerne. Det blev i alt til 50 dele tøj til 1000,- og heribland iregnet fire par bukser til Carl, en træningsdrag og en efterårs/vinterjakke. Jeg var så høj efter den oplevelse, at jeg helt glemte at ærgre mig over at jeg ikke har fået købt noget til mig selv :-) - altså andetsteds i centeret, men måske jeg kan lokke en af de svenske koner med på en shoppetur en anden dag.
Til gengæld kunne jeg tidligere på dagen fryde mig over at kunne levne (til Magnus selvfølgelig, der er min og Carls private madskraldespand) et kvart stykke cheesecake på en cafë vi startede ud på. Tænk jer et så stort stykke cheesecake, at JEG blev nødt til at levne, og så kostede det kun.... 15 kr. PÅ EN CAFÉ

Ja der er mange goder ved Sydafrika. Vi fik også lagt besøget forbi en legetøjsbutik, hvor Carl fik udbygget sin hjelmsamling med denne sag, der kun kan gøre onkel Tobias misundelig.



Som I kan se, syntes den omsorgsfulde storebror, at han også blev nødt til at forsyne lillesøster med en camuflagehjelm, så hun ikke skulle blive ramt af de imaginære luftangreb.

Lillesøster kunne dog som som ofte set i denne uge, ikke helt forstå at sætte pris på storebrors omsorg.



Nåh men ellers må jeg hellere se at komme i seng, jeg har endnu engang haft en nat fuld af afbrydelser fra enten den ene eller den anden af mine børn - og så lige en enkel fra manden der huggede hele dobbeltdynen. Vi har i nat forsøgt os med at have Dorthea i sengen hos os, for hurtigere at kunne berolige hende, når hun vågner og klynker i sengen, med det resultat, at jeg kun fik lov at sove på den ene side, hver gang jeg fjernede min arm fra hendes side, begyndte hun at pive. Dejligt at være påskønnet, men også lidt hårdt ikke at kunne omlejres. Nåh vi prøver igen i nat, og så må vi jo se hvordan det går.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar