Så kom dagen hvor vi fik rettens ord på, at vi nu er en familie på fire. Det gik rigtig godt det hele. Dorthea var lidt træt og utryg i starten i autostolen, men hun tog det pænt det hele, og det gjorde Carl også, der var blevet påtvunet at stikke sin hvide skjorte ned i bukserne, på dette vigtige sted og på den vigtige dag.
Der var en højtidlig stemning i retssalen, mens dommeren kiggede en masse papirer igennen, og vi skrev under. Der blev først sagt noget helt tilsidst, da dommeren sagde, at nu var alt i orden. Grunden til at dette skulle understreges, var åbenbart at vores social worker, var kommet til at copy-paste fra to forskellige sager, hvorfor mit navn et af stederne i dokumenterne var byttet ud med en anden kvinde. Dommeren havde heldigvis opdaget dette, da han tidligere havde læst papirerne igennem, og havde ringet og spurgt vores social worker, om det skulle forståes sådan, at Magnus havde to koner!! Det er da godt at retsvæsenet i Sydafrika er så grundige :-) Tilsidst sagde dommeren meget hjerteligt og højtidligt tillykke til os, og at han håbede at vi ville blive en glad og velsignet familie, og han kunne se, at vi allerede var det.
Resten af dagen her, gik stille og roligt, og jeg tog en pause fra fænglset, og gik en tur op til det lokale supermarket - alene! Det var skønt, og jeg må sige, at jo længere tid der går, jo mere begynder jeg at sætte pris på vores relativt sikre land - hvor en kvinde kan gå på gaden som hun vil - når hun vil, i hvert fald i Spørring, og hvor ens hus ikke er en brandfælde af låste gitre om aftenen.
Her til aften har vi grillet med vore svenske naboer, og det var også hyggeligt, Carl fik endelig taget sig mod til at lege lidt med det ene pars dreng, der viste sig at være fem år. Jeg håber at det kan lykkes at de to kan få lidt ud af hinanden, mens vi er her, omend Carl har en stor blufærdighed overfor børn han ikke kan forstå hvad siger. Dorthea var i øvrigt meget træt (har igen kun nuppet ca. halvdelen af det søvnbehov hun plejer) Og igen måtte jeg trave en halv times tid op og ned af gulvet, før jeg måtte give op, og lægge hende i sengen, hvor hun faktisk blev liggende uden at brokke sig, og faldt i søvn ca. en halv time senere. Vi skal bare have det til at fungere hernede, og så påbegynder vi tilknytning og nye sovevaner derhjemme. Og i aften var det altså at lade hende ligge alene i krybben der virkede.
Det positive ved disse traveture er at jeg får udviklet mit kreative sangtalent, og har således allerede fået digtet to lutherske vers til den kendte børnesang "Jesus elsker alle små" - manden er meget stolt af mig :-)
I morgen tror jeg, jeg vil forsøge mig med at bade hende. Vi har gradvist skiftet hendes tøj, så hun i dag var i for hende helt nyt tøj. Det er gået okay, men jeg har også kun gjort det, fordi vi var så heldige at få et yndlingstæppe plus en sutteklud med fra børnehjemmet. Det bruger vi til at svøbe hende i når hun skal sove, samt når hun sidder og leger, så der er nogle velkendte dufte tæt på. Jeg har også været ude at købe den shampoo, de bruger på hjemmet, så nu må vi se hvad hun siger.
Det var vist det for nu, og så vil jeg jo ellers lige lægge nogle flere billeder ud som lovet, selvom Magnus godt nok allerede har afsløret de bedste på FB :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar