Så blev det endelig mandag dagen vi alle havde ventet på, nogle med mere tålmodighed end andre!! Dagen startede som enhver anden, med en løbetur for Magnus, og tegnefilm i sengen for Carl og mig. Og efter at have rykket rundt på møblerne og tjekket opvasken et par gange eller 100, samt svaret hvert 4 minut på, hvor mange minutter, der nu var tilbage, blev der banket på døren kl. 10.05, og ind kom vores kontaktperson Lizl og en socialworker. Thembeka var ude i gården sammen med sin plejer fra børnehjemmet. De spurgte om Carl ville med ud at hilse på lillesøster som den første, og det ville han gerne. Vi kunne dog se på den video Lizl havde optaget af ham, at det vist var lidt for overvældende for ham at være der alene, mest fordi han ikke forstod hvad de sagde til ham, og spurgte ham om, som fx om han ville komme lidt nærmere ville kysse hende osv. Han stod fuldstændigt som forstenet, og viste dem så lidt efter tilbage til os.
Vi stod jo spændte og ventede og ind kom de så med vores skønne lille datter. Hun så noget betuttet ud, men hun var også lige blevet vækket af sin formiddagssøvn. Hun kommer over til mig, og sad ganske apatisk som man kan forvente af en lille 1-årig i chok. Men hun faldt nu lidt mere til ro, og de tre "gæster" lod os få nogle minutter alene som familie, før de kom ind igen, og plejeren begyndte at fortælle. Jeg kan ligesågodt sige med det samme at jeg er bare SÅ taknemmelig for alt, hvad El Roi har gjort for min lille pige. Det lader til, at hun virkelig har fået alt hvad der overhovdet kan forventes af et børnehjem af knus, kys og kærlighed. Dette viste sig meget tydeligt i plejerens omtale af Thembeka, og alene i alle de små detaljer der fulgte overdragelsen. Plejeren havde således lavet en scrapbog til Thembeka med billeder og tekst fra hendes tid på El Roi, hun havde også inkluderet en "brugsanvisning" til os, i form af en meget detaljeret dagsrutineplan, og så var organisatoren her jo i sit es - JEG ELSKER LISTER!!
Problemet er jo så bare når ungen ikke selv vil følge brugsanvisningerne og fx falde i søvn kl. 17.30 men holder fest indtil kl. 21!!!!! Men det er en senere historie :-)
El Roi havde ligeledes medbragt en cd-rom, med MANGE billeder af Thembeka fra hele hendes tid på hjemmet. Vi har i bogen også navne på plejere, venner og så fortalte hun meget varmt om, hvordan de havde bedt for hende og os siden de fik hende sidste år. Hun var meget glad for det navn vi har givet hende, Dorthea, der betyder Guds gave. Endelig fik vi en mappe fuld af dagsrapporter fra hendes tid på El Roi (man skal åbenbart dokumentere ligesåmeget i forsorgssektoren i Sydafrika, som man skal i Hospitalsenhed Midt)
Der blev taget video og billeder af hele seancen der vel varede omkring 45 min. Kort efter faldt Dorthea i søvn på maven af Magnus, og mens Carl og Magnus gik ned efter pizza og indkøb, gav jeg hende flaske, og legede lidt med hende på gulvet. Jeg blev belønnet med de dejligste smil, da hun fik fat i mine solbriller at lege med - ja det var vist også det eneste der mindede om overdragelsen af Carl for fire et halvt år siden - deres begejstring for solbriller. Efter lidt succesfuld puréspisning, var det ifølge brugsanvisningen tid til at sove igen, hvilket, Carl absolut ikke var tilfreds med, da han kom hjem lidt efter. "Hun sover jo hele tiden!!" Hvor til jeg jo kun kunne sige ja, ja det gør hun. Da hun ikke lod til at kunne falde i søvn i sin nye seng, tog jeg hende op at ligge i min arm igen, og der faldt hun til ro med det samme. Vi sov begge et par timer, og så var det tid til at lege med den tålmodigt ventende storebror. Det var rigtig hyggeligt, og vi skypede også med Mormor og morfar samt Farmor og Farfar. Efter endnu en flaske, var det ved at være tid til putning for natten, men så slap vort held også op. Først prøvede jeg den allerede to gange succesfulde teknik med at putte sammen med hende. Det hjalp ikke. Så lagde jeg hende i sengen som beskrevet i brugsanvisningen, der lå hun også blot og stirrede og sagde nogle lyde, og legede lidt med sovedyrene (note til Helle og I andre sekretærer der læser med, så er enhjørningeflodhesten, blevet taget vældig godt imod :-) )
Hun lå for sig selv mens vi spiste aftensmad, vi prøvede med musik, vi prøvede at tage hende op og putte med hende i vores seng igen, jeg gik rundt med hende og sang og vuggede, vi gav hende hendes natflaske kl. 20 og vi puttede noget mere - pigen holdt stadig bare fest. først lidt i ni, efter jeg havde givet hende lidt mere mælk, fordi hun havde hikke, faldt hun sammen på min mave, og sover stadig inde i vores seng.
Jeg er selvfølgelig glad for at hun viste én eller anden form for reaktion på dagen, ved ikke at ville overgive sig til søvnen. Det virkede bare heller ikke som om hun var ked af det, men snare at det hele bare var lidt for spændende. Hun kigger også efter Carl, hver gang hun kunne høre hans stemme, hvilket jeg synes er vidunderligt, ligesom hun også lodt til at kigge efter mig, da jeg havde rejst mig fra forsamlingen på gulvet for at lave flaske.
Nåh men jeg er sikker på/håber på, at hun ikke bliver ved at være så relativ nem, som vi har set hende i dag, men omvendt er jeg også mega lettet over, at det hele gik så godt, at mit hjerte har åbnet sig for hende, og at hun virker til at have interesse for at lære os at kende.
Nu må jeg hellere gå i seng, så jeg kan være klar til at give Carl en SuperDuper syvårs fødselsdag i morgen, sådan ind imellem alle lillesøsters kedelige middagslure.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar