Buttomline er, at vi er glade for at vi tog turen. Umiddelbart virkede det ikke som om, at det gjorde det store indtryk på Carl. Han reagerede naturligvis som han altid gør når han er lidt beklemt ved situationen og fjollede lidt rundt. Men jeg tror stadig på, at det har givet ham en bedre basis for at huske sin fortid, og givet ham nye billeder vi kan bruge som udgangspunkt for snakke. Vi mødte også et par stykker, der kunne huske ham fra dengang, og de virkede meget glade for at se ham igen, og se hvor glad og stor han var blevet.
Men hvor det måske ikke ud ad til gjorde den store forskel for Carl at vi tog til Durban, så betød det rigtig meget for mig. Ikke mindst fordi jeg mildest talt kun havde virkelige dårlige minder om Durban og tiden der, men at komme tilbage med mere overskud, bedre vejr og en dreng jeg nu elsker over alt på jorden gjorde at jeg kunne se Durban med helt nye øjne. Det er en virkelig dejlig og smuk by, og det var godt at se børnehjemmet igen, omend det skar så meget i mit hjerte at se nogle af børnene. Særligt var der én dreng i isolation pga. TB, som sad og kiggede ud bag en rude på os, det var helt forfærdeligt at se ham alene derinde, og jeg havde bare lyst at rive ham til mig og tage ham med med det samme.
Efter børnehjemmet tog vi en tur ud til vores B&B fra for fire år siden. De gav kaffe og vi havde kage med. Vi snakkede i et par timer og Carl spillede fodbold og playstation med deres drenge. Det var rigtig hyggeligt, og også de var rigtig glade for at se os igen, da særligt moderen der havde været en stor hjælp for mig dengang i 2010.
Således afklaret med sidste henterejses dårlige oplevelser, kan jeg nu se fremad mod i morgen, hvor vi får vores datter overdraget, der er nu 16 timer til - kan jeg oplyse Carl om, der har stillet dette spørgsmål de sidste 24 timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar