tirsdag den 2. september 2014

Er bare så træt


Det bliver værre og værre - i nat ville Dorthea ingenting overhovedet. Det virkede som om, at uanset hvad jeg gjorde, VILLE hun bare ikke sove. Først på natten gik det nogenlunde, eller også opdagede jeg bare ikke at hun var vågen, men fra ca. 2.30 har vi leget den leg der hedder, "jeg gider ikke sove" Enten lå hun og rev mig i håret eller sparkede mig, eller også klynkede hun. Kun de par gange jeg tog hende op og gik med hende faldt hun til ro, men så snart jeg lagde mig igen, begyndte det forfra. Midt i det hele, kaldte Carl også et par gange - han svedte, han havde ondt i maven.
Jeg kan godt klare at mine børn vågner om natten, og jeg hjælper dem gerne med at falde til ro igen, hvis jeg da for pokker bare vidste hvad der skulle til. Problemet er jo også, at Dorthea selvfølgelig bliver mærket af alt den søvn hun mangler. Formiddagsluren og eftermiddagsluren er også halveret til en time i forhold til hvad hun plejede at sove, og vi kan mærke at hun bliver sværere og sværere at holde i godt humør i løbet af dagen.
Samtidig har hun svært ved at komme af med sin afføring, så deg giver også nogle tudeture.

I denne uge håber vi på at komme på nogle ture, bl.a. er der arrangeret heldagssafari på lørdag, så det er jeg noget spændt på hvordan kommer til at gå, hvis natten før bliver ligesom i nat.

Jeg fik dog pænt lov af min kære mand at sove længe igen i dag, efter han havde taget børnene med ind i stuen, men på lørdag skal vi altså afsted kl. 7. Vi kan jo så bare håbe på, at Dorthea gider sove lidt i bilen.

Nåh lidt morgensurhed fra not so much supermom, og så kunne det være jeg skulle til at få noget morgenmad...her kvart i 12...og måske også i bad!

1 kommentar:

  1. Hej søster. Ja det lyder hårdt, men bare rolig det stopper før hun bliver 18!!!! Klart at hvis du har været oppe om natten så tager Magnus da morgenvagten. Sådan må det da være. Glæder mig til at se dig til sommer. knus Ætte

    SvarSlet