Så imponeret over El Roi

Vi har i dag været ude at besøge Dortheas børnehjem El Roi. Jeg havde jo allerede af indledende samtale med hendes plejer, samt halvdelen af de 1249 billeder vi har fået med derfra, og som vi indtil nu har fået kigget igennem, fået et billede af, at det var et rigtig godt sted og med plejere der vidste hvad de havde med at gøre. Og det billede blev kun bekræftet, da vi kom ud og så det i dag.

Stedet er et lille sted, der indtil videre, kun har 12 børn ad gangen. Der er to "HouseMoms" der bor fast på stedet, og så så vi mindst tre øvrige "tanter" på vagt. Hver husmor har 6 børn hver, der er "deres". børnene bor tre og tre på små hyggelige værelser, og så har de en fællesstue, hvor de tilbringer det meste af dagen med madning, leg og træning. De havde også lidt udendørsareal. Huset var med stengulv og kampestensmure rundt omkring. Og det hele havde bare i det hele taget en meget hjemlig stemning.

Vi valgte alligevel at tage Dorthea med ind og se hjemmet, og hendes plejer forsøgte på intet tidspunkt at række ud efter hende, eller tage hende fra os. Hun virker som en person, der virkelig brænder for "sine" børn og vil dem det bedste.
Dorthea virkede til at tage det ok, mens vi var der, men her i eftermiddag og til aften, har vi kunnet mærke en reaktion tror jeg. Hun vågner med store spjæt og er meget urolig og indimellem græder hun næsten til det utrøstelige. Det skal nok blive en hård nat.

I eftermiddag, gik børnene og jeg over til det andet gæstehus, med den fede pool, for at besøge hollænderne og evt. danskerne, (og deres fede pool) - fik jeg sagt at de har en federe pool, og at det i dag har været 28 grader varmt?

Hollænderne, der jo havde drengen på 6 som gennem legeaftale skulle være vores adgang til at benytte den fede pool, var ikke hjemme, men det var danskerne, så dem besøgte vi en halv times tid. På vejen ud mødte jeg gartneren, der vist ikke talte så godt engelsk, og spurgte om Carl evt. måtte benytte poolen, medens vi ventede på at hollænderne kom hjem. Det måtte han godt :-)

Sidste på dagen fandt vi ud af at endnu et dansk par var ankommet denne gang til vores gæstehus, og stor var glæden da Carl opdagede at deres dreng på 7 år løb og spillede fodbold i gården. "taler han svensk mor?" "Nej han er fra Danmark" "Taler du DANSK? Spiller du FODBOLD" og så lige her 2 dage før vi skal hjem, det er næsten ondt :-)

Men ellers er hjemlængslen blandet med frygt begyndt at melde sig. Hvor jeg for fire år siden kun tænkte på at komme hjem og i gang med en hverdag, skræmmer samme hverdag mig lidt nu. Vi har haft det rigtig godt hernede, der er rigtig meget tid til fokus på familien og Dorthea, og, indtil besøget i dag, er det kun gået fremad med hendes trivsel, så jeg gruer naturligvis for, hvordan hun klarer hjemrejse og tilvænning til rækkehus, spørring og dansk klima.

Men nu må vi se, jeg har jo heldigvis et dejligt netværk at trække på når det gælder råd, vejledning og et øre at lukke damp ud til når det hele bare bliver for meget :-)