Nåh men færdige blev vi alle og kom ud næsten til tiden til den ventende minibus, der skulle køre os og et hollandsk par, der også havde en dreng på 6 år, til Pilansberg National Park, Der var to timers kørsel ud til parken, og denne del klarede begge vore børn rigtig flot. Dorthea ved at lege lidt med sin sko, samt lave spruttelyde til billederne af Mormor og morfar samt Farmor og farfar - jeg tror I skal tage det som et godt tegn - og Carl ved at spille FIFA og råbe hello og pege ad og til den hollandske dreng, der (heldigvis) heller ikke kunne et ord engelsk, Ja ja, det er to meget intelligente børn vi har. Turen ud til parken gik altså godt. Det var straks værre for Carl, da vi først påbegyndte selve safarien. Efter ca. et kvarter udbrød han: DER ER JO IKKE EN SKID DYR I DENNE HER PARK, hvorefter han systematisk begyndte at spørge, hvor længe vi skulle sidde i bilen, og hvornår vi skulle have frokost, og om det evt. kunne blive på McDonald. Hvad kan jeg sige: Tålmodighed har vist aldrig været en af hans helt store dyder. Jeg har en fornemmelse af, at den største begivenhed for ham på turen var, at alt den tid, vi kørte rundt inde i parken, behøvede han ikke at sidde i sele, da vi jo kørte langsomt rundt, og det var vigtigt at kunne rykke frem og tilbage, for at få øje på dyrene fra bilen.
Og vi så da nogle dyr, selvom jeg må indrømme at også jeg var lidt skuffet over, ikke at komme tæt på hverken elefanter, giraffer eller løver. Sidstnævnte påstod både guide og hollænderne at de så i en skygge under et træ, hvor den lå og spiste en død flodhest (jeg håber i hvert fald at den var død) - Jeg kunne godt se en skygge!!! Men hollænderne havde nogle virkelige gode kameraer, og de tog et zoombillede, hvor man måske godt kunne argumentere for, at der var et væsen, der til forveksling kunne ligne en løve.
Elefanterne "så" vi ligeledes på den modsatte side af den sø, hvor vi fandt en masse flodheste og vortesvin. Disse elefanter tog for mig form af en grå masse, der ligesåvel kunne have været nogle klipper, men jeg må jo bøje mig for zoomteknologien og guidens instinkt.
Men af de dyr vi faktisk så close up, var der især tale om næsehorn, flodheste vortesvin, gnuer og så sådan nogle afrikanske elge, som jeg tror er en slags antilope.
Man kunne også se forårets spiren på savannen, i det flere af dyrene havde unger, fx så vi den mest bedårende babyflodhest ligesom jeg må skuffe Timmon og Pumbafans med, at Pumba tilsyneladende har fået sig en lille familie, og dermed nok ikke har tid at lave flere film foreløbig.
Vi spiste frokost på en restaurant midt i parken, hvor vi også mødte det andet danske par, der lige er ankommet for at adoptere deres første barn på mandag. Det var dejligt at snakke med nogle danskere, og jeg håber vi får tid at mødes lidt i næste uge, omend vores program begynder at blive lidt presset for den sidste tid hernede. Men for at færdiggøre safarituren, var det som sagt lidt skuffende, at vi ikke så nogle af de mere spændende dyr lidt tættere på, og der var nogle gange langt mellem at vi overhovedet så nogle dyr, og så må jeg da give Carl ret i at 8 timer i en minibus er længe at køre rundt i. Men som vi sagde til den noget beklemte guide, da han satte os af, så kunne vi jo være taget i zoo, hvis vi ville være sikre på at se dyr. Det der er fascinerende er jo at se den afrikanske natur, og dyrene i deres naturlige habitat, og det synes jeg virkelig at man fik et indtryk af, selvom det jo var en nationalpark, men som I måske kan se på billederne, er det en temmelig stor en af slagsen.
Det var altså alt i alt en dejlig dag, med to trætte børn, og en efterfølgende nat, der helt i overenstemmelse med skemaet, ikke var frygtelig.
Syntes i øvrigt at Carl må se at bestemme sig: lørdag syntes han at vi kørte for meget, og fredag syntes han at vi gik for meget - der var vi nemlig på sightseeing til union building i Pretoria til fods og med klapvogn.
Ja det er hårdt at være på sightseeing, men heldigvis er der jo altid en belønning for enden af strabadserne
Og lur mig så i øvrigt om han ikke i dag synes at vi har SIDDET for meget, da vi valgte at tage afsted alle fire til tysk gudstjeneste i den lutherske kirke, hvor vi i øvrigt fik bekræftet at Dorthea sover ganske udmærket til lyden af tyskprædiken og orgelmusik, måske vi skulle afprøve det i nat ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar